-

-
Den tapre landsoldat 

LANDSOLDATEN

Navnet Landsoldaten, den populære betegnelse for vor berømte og folkekære billedstøtte i Fredericia, 
siger i sin korthed så lidt. 
H. W. Bissen, som har udført statuen, bruger den mere udtømmende titel 
"Den danske landsoldat efter sejren".

Den er en 3,75 m høj bronzestatue på et 2,5 m højt granitfodstykke og bærer indskriften: 

"6. Juli 1849"

I randen af den cirkelrunde græsrabat omkring Landsoldaten står 6 morterer, hvoraf de to skal være erobret fra de slesvigholstenske belejringsstyrker. Oprindelig har de dog alle tilhørt det danske hærvæsen, hvorfra oprørerne har taget dem. Selve statuen støtter desuden venstre fod på en af kunstneren formet morter uden affutage. Mindesmærket er rejst ved frivlllige bidrag fra hele landet og afsløret 6. juli 1858. Allerede 6 dage efter sejren 6. juli 1849 blev der udsendt opråb over hele landet med opfordring til at yde bidrag til rejsning af et sejrsminde, og den 19. februar 1850 sendte den nedsatte komité indbydelse til billedhuggerne H. W. Bissen og J. A Jerichau til at fremkomme med udkast dertil. Som sit forslag indsendte Jerichau skitsen til en statue af den nordiske gud Thor, der drager i kamp mod jætterne.

Bissen havde også opmærksomheden rettet mod et nordisk sagnmotiv, og tænkte sig som emne den danske kongesøn Uffe efter kampen med de to saksiske modstandere på Ejderøen. Samtidig dermed - eller måske endda før - var han inde på tanken om at anvende den menige danske soldat i tidens uniform som sejrens symbol, og det blev altså den idé, der fik form som et konkurrenceudkast og fandt genklang hos komiteen.

Flere små brændtlersskitser, der er efterladt fra hans hånd, viser hans forsøg på at finde frem til den rette udformning. Vistnok har Bissen også brugt en levende model.

Af Fredericia Avis for 27. februar 1851 ses det, at der især i københavnske dagblade var forskellige forslag fremme om, hvad mindesmærket skulle gælde for, og hvor det skulle placeres. Nogle mente således, at det også skulle omfatte sejren i det sidste krigsår. "Pladsen for samme måtte da ikke være den afsidesliggende fæstning, men et eller andet sted i Jylland"  hævdedes det. Risskov ved Århus blev foreslået, fordi det var det nordligste punkt for fjendtlige operationer i krigen. Fredericia Avis holdt stejlt på den "afsidesliggende fæstning" Fredericia som det rette sted. Nu forstår vi dårligt, at der kunne være forskellige meninger om dette spørgsmål.

Landsoldaten er det første monument for den menige ukendte soldat overhovedet. Den og kæmpegravs relieffet, som også er Bissens værk, betød et skel i kunstens verden som helhed og i Bissens kunstneriske syn og arbejde i særdeleshed. Han blev i realistisk retning påvirket af sin jævnaldrende ven kunstkritikeren N. L. Høyen og af arkitekten M. G. Bindesbøll, båret frem af tidens folkelige strømninger og egne personlige forudsætninger.
Tilbage